Make your own free website on Tripod.com

 Østjylland som tur område
 
Indeks:
Om foreningen
Nyheder
Kalender
Kontakt Os
Vedtægter
bådehuset
Medlemsmøder
At komme i og af en kajak
Roteknikker
Sikkerhedsudstyr
Selvredning fra en kajak
Makkerredning
Menneskekroppen og naturen
Prøver

Ture (Østjylland)
En beretning ome en tur
Den indre del af
Århusbugten.
Nord for Studstrupværket.
Fugleliv langs kysten.
Planteliv ved kaløområdet.
Kystskovene nord for Århus.
Livet på det lave land.
Bugten rundt.
Søkortet over området.
Fra Skødshoved til Dragsmur.
Fra Dragsmur rundt om Helgenæs.
Adgangsforhold ved kajakture langs kysten.

 Den indre del af Århus-bugten Nord for Studstrup Værket
 Med Kajakklubben Njord´s placering i det ret beskyttede område i Århus bugten, er det oplagt at se på de tur muligheder, som der ligger lige for.
De korte ture fra kajakklubben er naturligt afgrænset af Århus havn mod syd og Studstrup Værket mod nord. En tur til havnen er på ca.2-3 km, turen til Egå Marina ca. 4,5 km og turen til Studstrup Værket er lige ved 10 km.
På disse små ture vil man sjældent gå i land, idet kysten er præget af bebyggelse helt ned til kysten og hjemturen er overskuelig.
Der er dog muligheder på strækket fra Egå Marina til Skæring Strand, der er et større offentligt strandområde med plads til at være.

Den indre del af Århus-bugten
Hvis man sejler forbi forhindringerne ( havnen og værket) bliver der åbnet op for nogle af de dejlige nærnaturområder som stadig kan nås på en dagsejlads , men også fint kan bruges i forbindelse med overnatningstur med kajakken.

Nord for Studstrup Værket sejler man ind i et område med skov helt ned til, kysten , lidt strandenge, og mindre sommerhusområder. Bunden af Kalø vig er præget af lavvandede vige med sandede strande, et bakket bagland med strand enge skov og agerjord.
De to små skove Havskov og Vosnæs Skov er private skove som tilhører Vosnæs Gods. Man må gå ind i skovene på veje og stier og være der i perioden fra klokken 7 til solnedgang.
Det er ofte muligt at finde overnatningsmuligheder omkring Følle Strand, ved at kontakte sommerhusejere i området. Hvis man er en større gruppe på tur er den første offentlige lejrplads beliggende i Hestehaveskoven (ca. 20 km. sejlads langs kysten)
Pladsen skal aftales med skovfogeden for Kalø Skovpart ( Fussingø skovdistrikt), som p.t. hedder Ejgil Møller .
Hestehaveskoven er en dejlig skov med vekslende bevoksninger, et rigt dyre og planteliv og nogle dejlige strandenge ned til Slotsvigen, hvorfra der er 5-700 m. til Kalø Slotsruin .

Fugleliv langs kysten.
På kortet over den indre del af bugten, er der markeret nogle steder som skal besejles med varsomhed. Det er samtidigt interessante områder idet der her yngler og raster en del fugle hele året.
I perioden fra først i april til hen i juli skal man altid kikke sig for, når man går på land på lidt mere øde kyster. Fugle som strandskade og præstekrave yngler direkte på sandet, og deres æg ligner sten til forveksling. En landgang starter altid med at kikke på de aktive fugle. Flyver strandskaden skræppende rundt, kan man jo sagtens sejle 100 m. længere frem, og evt. iagttage hvordan den hurtigt falder til ro og går tilbage til sin rede. På strandengene yngler engpiber og især sanglærke og over engene muser tårnfalken. Gravand , vibe, strandskade og rødben er fåtallige ynglefugle. Knobsvanen kan yngle enkelte steder. I hele sommerhalvåret er skarven en markant gæst på fiskernes bundgarnspæle, og til tider også på selve stranden.
Der yngler enkelte havterner ved Mågeøen syd for Følle Strand. Pas på den i yngletiden. Den kan finde på at flyve meget tæt på når den forsvarer sin rede. Hvis terner eller måger dykker efter kajakroere, er det fordi kajak folkene har krænket deres rede fred- skynd dig væk!
Langs kysten findes der desuden stormmåge, sølvmåge, svartbag , hættemåger og i efteråret ses småflokke af trækkende og rastende ryler, strandskader, stor præstekrave og andre vadefugle.
Ved småskovene (Vosnæs , Havskov, og Hestehave/ Ringelmose) er der desuden mulighed for at se råvildt, ræv, grævling og evt. hare i skovbrynet.

tilbage til øverst på siden

Planteliv ved kaløområdet
På de laveste dele af Kalø halvøen har saltpåvirkning , kreaturgræsning og tilførsel af næringsrige materialer fra havet skabt en frodig strand eng. Yderst i havstokken findes bevoksninger med de mest salttålende planter som kveller, sandkryb, sandarve og gåsepotentil. Længere inde mod land ligger der eng med jordbærkløver, enggulstjerne, strandvejbred, strandmalurt og strandasters. De fladvandede søer ved stranden domineres af strandkogleaks og på de lidt tørre dele af strandengen vokser der engelskgræs , ranunkler og potentiller i sommermånederne.

 

Kystskovene nord for Århus.
Skovene ned til kysten står flere steder helt ud til stenstranden. De yderste træer er tydeligt formet af vind og salt. Flere steder har havet eroderet kysten, og løsnet kæmpestore træer som enten hænger ud over skrænten eller er faldet ned på stranden.

Livet på det lave vand.
De lave vige i den indre del af Århus-bugten er spisekammer for mange fugle og fisk. Der kan være store mængder af blåmuslinger (dejlig spise) , krabber, rejer og krebsdyr. I ålegræsset kan der være mange forskellige småfisk som tangsnarre , tangnål (den danske søhestelignende fisk), ålekvabbe , ål mv. Området er desuden opvækststed for forskelligt fiskeyngel.

tilbage til øverst på siden

Bugten rundt
Fra Kalø Slotsruin er der en dejlig sejltur rundt i vigen. Fra ruinen mod Vrinners er vandet ret lavt , ved rønstenene er der ofte en ø ved lavvande. Det hænder at der er sæler på rønnen ud for Nappedam .
Hvis man sigter direkte mod vindmøllerne, er der blot 1 krydsning af sejlrenden ind til havnen ellers er vandet i dybden 1-2 m.
Strækket fra Vrinners Hoved til Rolsøgård er flere steder en ret øde strand, med muligheder for at møde en del ynglende måger i foråret.
Der er flere steder hvor der vokser fredede orkideer på skrænterne
Knebel Vig er værd at besejle , her er dybe dele på mere end 10 m. og store stræk hvor vandet kun når til knæene.
Ved en eventuel overnatning i området findes der venlige mennesker i Vrinners som kan hjælpe, ligesom Rolsøgård#  #ved den nordlige del af Knebel vig måske er en mulighed.
Billede nr. 2
Strækket Syd for Øhovedet er præget af meget lavt vand, hold øje med bunden pludseligt bliver man tvunget til at trække kajakken soppende i vandet.
Hvis turen bugten rundt skal afsluttes med et kryds, er det korteste kryds fra Skødshoved mod Skæring strand, idet Skødshoved flak går mere end en kilometer ud i vandet med vand på ca. 0.5 m.
Et kryds kræver altid at flere sejler sammen , at alle kan kammeratredde , og at den krydsende gruppe har en leder som tager stilling til hvad der skal gøres i en kritisk situation
Normalt foretager man aldrig et kryds på 3-4 km. før man behersker kajakken , selvredning (div. vendinger) og har så mange erfaringer med vejr , vind og bølger at intet kan overraske.
Man skal være opmærksom på at man krydser en sejlrende, som afmærkes med røde og grønne bøjer, samt at man sejler lige nord for det forbudte område over Kobber Dybet. I sommerhalvåret ligger der mange små både i området som fisker torsk, sej, makrel , hornfisk mv.

tilbage til øverst på siden

 

 

Søkortet over området
En længere kajak tur vil altid blive bedre hvis man kikker på søkortet, og ser de muligheder og problemer der kan ligge i turen. På søkortet er dybder markeret, og man kan derfor forudse hvor man skal trække lidt længere fra kysten, hvor der vil være revler med brydende bølger, hvor de store skibe sejler og evt. hvor der er størst chance for at fange en fisk til aftensmaden.
På strækket fra Øhovedet til Skødshoved er der muligheder for overnatning ved at tage kontakter med sommerhusejere og landmænd med grund ned til kysten.
Billede nr. 3
Vind i vigen
Hele strækket fra klubhuset til Vosnæs ligger i læ ved vindretninger fra vest, nordvest og nord. Man kan dog få ubehagelige overraskelser hvis turen går til Hestehavelejrpladsen, idet det sidste stykke fra Følle Strand til lejrpladsen ligger ret åbent for vestenvinden . Ved vindstyrker på mere end frisk vind kan turen blive ret hård.
Er vinden i sydvest, sydlig eller evt. i østlige retninger, kan der komme pæne bølger på strækket.
Turen fra Kalø til Skødshoved kan være hård i de vestlige, nordlige vindretninger, idet der her er stræk hvor der kan komme ret store bølger . Vinden kombineret med de lave kyster kan resultere i ret hårde brændinger på dybder på under 1,5 m.
Turen vigen rundt er absolut en tur der kræver gode vindforhold (svag til jævn vind) og lunt vand idet de små 40 km. vil kræve ca. 7-10 timers sejlads af en gruppe.
Det kan ofte være fristende at krydse over småbugter for at sejle mere direkte efter sine mål. Ved vestenvind vil det stille vand i læ af kysten, hurtigt blive forvandlet til anseelige bølger og f.eks. vil der på strækket fra Vosnæs til Kalø kunne komme store bølger med bare 7-8 m / sek.

tilbage til øverst på siden

 

Fra Skødshoved til Dragsmur
Strækket fra Skødshoved til Begtrup Vig er domineret af dramatiske klinter, specielt Mols Hoved ser storslået ud set fra en kajak. Strandene er ret stenede og derfor ikke så gode at lande på hvis vinden er sydlig , idet havet så kan rejse sig og samle kræfter helt nede fra Fyn. Vandet bliver ret hurtigt dybt#  #på hele strækket . Det er også klogt at være bevidst om Mols færgerne (katamaranerne), som kan rejse pæne bølger hvis man sejler for tæt ved kysten.

Billede nr. 4

Det er muligt at få lov til at overnatte ved Hvidovre Kolonien (spørg jer frem) , på Stengården i Bjødstrup og på nogle af Isgårds jorder der ligger helt ned til vigen.
Distancen fra Eg strand til rønnen i Begtrup vig er fin sandstrand med revler . Hele strækket er præget af sommerhusland.
På strækket er det muligt at købe ind ved Skødshoved Strand og ved Strands (bager).
Når man nærmer sig Rønnen, den lille fugle ø, skal man sejle ret langt udenom, idet vandet bliver meget lavt. Øen er fuglereservat med adgangsforbud i perioden 1/4 til 15/7. Der yngler en lang række vadefugle, måger og dykænder i området, hvor der både er strandeng med strandsøer, og en lille ø hvor ræven ikke kan nå ud. Der kommer desværre hvert år folk ud på øen i yngleperioden, fordi de ikke kender øens status som reservat.
Det kan være spændende at ligge i passende afstand og iagttage måger, edderfugle mv. (kikkert)
Fra Rønnen er der ca. 1 km ind til Dragsmur - det smalle sted mellem Mols og Helgenæs. Her ejer staten et dejligt område med den gamle Dragsmur ( formodentligt et gammelt vildtbanehegn), Olaf Ryes skanser, og et dejligt overdrevsområde med en masse forskellige planter.
Hvis man bærer kajakken over Dragsmuren kan man fortsætte turen i Ebeltoft vig. Sejle ud til statsskovens lejrplads ved den gamle skydebane(se pil på kortet) eller sejle ud til Rolf Duedals pragtfulde lejrplads på det sydligste punkt af Helgenæs ved Esby.
Hvis man ønsker at overnatte skydebanen skal man kontakte Mols Skovpart ( Fussingø Skovdistrikt - Kim Egefjord) for at få tilladelse , kan evt. gøres vedne-mail.

tilbage til øverst på siden

Fra Dragsmur rundt om Helgenæs.
Turen rundt om Helgenæs er 20-25 km. Det er muligt at overnatte på f.eks. skydebanen . Helgenæs er et herligt område fordi man altid kan finde læ i en af vigene ( Begtrup vig eller Ebeltoft vig).
Hvis vinden blæser fra vest er der fint læ i Ebeltoft vig, og turen på østsiden af Helgenæs er en utrolig smuk tur.
Efter ca. 2 km. Kommer man til Helgenæs Naturefterskole, der ofte har elever til at sejle rundt omkring skolen. Turen til Esby er ret øde , med undtagelse af de mange lystfiskere man kan træffe fra tidligt forår. Kysten er berømt for et godt havørredfiskeri, et fantastisk hornfiskeri og et enestående torskefiskeri ud for Sletterhage.
Ved Esby findes der en lejrplads ved Rolf Duedal med kystens eneste udsigtslokum, og forskellige platforme til lejrslagning udformet af sænkninger af plastisk ler.
Ved Lushage er der ofte marsvin og hvis man er heldig er der også fine muligheder for at se sæler.
Hvis vinden står i vest venter der ret store dønninger på østsiden af halvøen , men hvis man holder sig lidt fra land, vil det dybe vand afbøde vinden til store runde bølger som kajakkerne let kan klatre over.
Tæt ved spidsen af Sletterhage er der endnu en lejrplads, som statsskoven bestyrer ved den gamle tyskerbunker på toppen af klinten. Her er en pragtfuld udsigt til Samsø, Tunø, og i helt klart vejr til Fyn.
Turen fra Sletterhage frem til Stavnsøre kan være ret hård hvis vejret er imod, men fra Stavnsøre kan man følge kystlinien ind til Kongsgårde hvor der ofte vil være lidt læ . Turen rundt vil normalt tage 3-4 timer.

tilbage til øverst på siden

Adgangsforhold ved kajakture langs kysten
Kajakken er en af mulighederne for at opleve den mindre berørte del af Danmarks natur. Selv om hele landet er præget af kulturlandskabet , kan man komme til at besøge landskaber som er næsten upåvirkede i en afstand af 2-4 timer fra vores lille klubhus.
På alle områderne gælder det, at man har ret til at gå ind på kysten og tage ophold, hvis man ikke befinder sig for tæt på beboelse (50 m) . Man har ret til at være på stranden (mellem vandet og den første samlede vegetation). Da man må tage ophold op til 8 timer må man i princippet godt sove , men der vil være problemer med at sætte telt op, hvis man ikke har fået tilladelse af en ejer.
Ifølge naturbeskyttelsesloven må man tænde bål på stranden , men denne tilladelse kan politiet ændre, så man skal altid sikre sig at der ikke er forbud mod ild fra politivedtægten.
Så snart men befinder sig på land gælder naturbeskyttelsesloven og man skal derfor vide om det område man færdes i er privatejet eller offentligt.
I private skov må man færdes på veje og stier fra 7 til solnedgang. På privat uhegnet, udyrket land må man færdes fra 7 til solnedgang.
I offentlige områder må man færdes hele døgnet overalt hvis der ikke gælder særlige regler. Man må dog ikke telte, tænde ild eller optræde støjende.
Som udgangspunkt skal man altid sikre sig, at man har fået lov til at sove/ overnatte/ tænde bål.
Det er utroligt sjældent at man ikke får lov til at overnatte , hvis man kommer og spørger, sikrer sig at man ikke kan ses eller høres fra sommerhusene og ellers ikke er for mange. Grupper på mere end 5-6 bør sikre sig tilladelser inden de drager af sted, eller dele sig op for natten i små flokke der kan tillade sig at spørge om lov til en overnatning.
Se oplysninger om naturbeskyttelseslov på www.sns.dk - skov og naturstyrelsens hjemmeside.

tilbage til øverst på siden