Menneskekroppen
og naturen
sideindex:
Menneskekroppens
reaktion på naturforholdene
Førstehjælp
ved hypotermi
Forbyggelse
Vind og Kulde
Træthed og angst
Menneskekroppens
reaktion på naturforholdene
Når man starter kajaksæsonen i april/maj måned
er der god gang i foråret. På de lune dage når
temperaturen op mod de 20 grader og sommeren venter. Det ved
havet bare ikke!
I slutningen af april er temperaturen ofte kun på 3-6 grader,
og helt hen i juni måned kan temperaturen ligge på
omkring de 10 grader.
Hvis temperaturen er lav er der meget stor risiko for at komme
galt af sted, hvis kajakken kæntrer. Hvis man sejler i
sin almindelige påklædning, og kommer til at ligge
i vandet i bare 10 minutter i april måned er der stor fare
for livet.
Selv i de varme måneder er kulde en væsentlig faktor.
Det kan derfor ikke understreges nok at en kajakroer skal kunne
komme op i sin båd igen, skal kunne forudse at en kæntring
kan finde sted , og skal have forberedt sig på at det kan
ske, i form af ekstra beklædning, varmt at drikke, evt.
beskyttelse med våddragt eller tørdragt.
Hypotermi betyder sænkning af den indre kropstemperatur.
I koldt vand afkøles huden og de ydre dele af kroppen
meget hurtigt i almindeligt tøj. Kroppen afkøles
ved konstant at være i kontakt med vandet, som er 20-30
grader under kroppens temperatur og tilstede i en konstant ubegrænset
masse.
Ved en temperatur på 5 grader kan man ofte kun bevare bevidstheden
i 5-15 minutter, så en redning skal være en
rutine, der ikke først skal gennemtænkes - den skal
være automatiseret.
Det første tegn på at en person er nedkølet
er at personen ryster. Det er kroppens forsøg på
at modvirke varmetabet. Bevidstløshed indtræder
når kropstemperaturen falder til ca. 32 grader. Hjertet
stopper når temperaturen er under de 30 grader.
Kroppen er indrettet til at regulere temperaturen i kroppens
forskellige dele , og blodet fungerer som kroppens varmetransportør.
Temperaturreguleringen har det formål , at opretholde en
konstant temperatur i de vitale, centrale dele af kropskernen.
Hudens blodgennemstrømning kan reguleres således,
at når man falder i koldt vand, så lukker kroppen
automatisk for tilførslen til de fjerneste dele af legemet
hænder, ben arme bliver koldere, mens kropskernen forsøges
holdt på en ensartet temperatur nær de 37 grader.
Hvis hjertet modtager blod fra kolde legemsdele , som er afkølet
til en lav temperatur, vil hjertet kollapse og personen vil dø.
Først opstår der kulderystelser der dog hurtigt
forsvinder igen - derefter vil personen ligge slapt hen i vandet.
Selv om den frysende er ved bevidsthed, mister han/ hun kontrollen
over arme og bens bevægelser, og derefter er
det meget svært at hjælpe. De fleste der har prøvet
at hjælpe mange forskellige personer op i kajakken igen,
ved hvor meget besvær og hvor stor en fysisk indsats der
skal til, for at trække en passiv person op i en kajak-
i bølger og vind det er stort set umuligt.
tilbage til begyndelsen
af siden
Førstehjælp
ved Hypotermi
For at forstå den korrekte førstehjælp til
en person, der er ramt af kuldepåvirkning, (Hypotermi)
er det nødvendigt at vide, hvordan den afkølede
krop reagerer på kuldepåvirkninger.
Personer der reddes op af koldt vand , kan godt have en temperatur
på 30-33 grader i kroppen , mens temperaturen i arme og
ben er nede på 5-10 grader.
Hvis man anbringer personen i et opvarmet rum , eller pakker
personen ind i tæpper, risikerer man at slå personen
ihjel. Varmen fra det opvarmede rum eller det opvarmede tæppe
er nok til at få blodet til at cirkulere i arme og ben
igen, men ikke tilstrækkeligt til at varme ben og arme
op. Der sker derfor en transport af 5-10 graders varmt blod fra
arme og ben til kroppens indre organer. Disse organer kan ikke
fungere ved en temperatur på under 27-30 grader, og manøvren
kan let betyde hjertestop og død.
Førstehjælpen må derfor være først
at få personen op af vandet og i land, for at forhindre
yderligere kuldepåvirkning.
Det våde tøj fjernes, og den kuldepåvirkede
kajakroer pakkes ind i ikke opvarmede tæpper. Ved indpakningen
isoleres armene fra kroppen.
Hvis personen er bevidstløs gives trinvis førstehjælp
(se tilgængelig litteratur). Er personen ved bevidsthed
laves varme drikke og ganske langsom opvarmning.
I langt de fleste tilfælde af nedkøling er nedkølingen
let, personen skælver, klaprer tænder og ryster.
Når først det våde tøj eller våddragten
er fjernet, skal personen selv sørge for at få gang
i kroppen. Her handler hjælpen om at få bevægelse
i personen, hoppe, løbe, småkampe mv. som
gør, at kroppen selv får genskabt varmen. Når
varmen er der kan man drikke noget varmt og er så parat
igen.
Hvis personen er blevet så kold at han/ hun skælver
og er forvirret og irrationel, er det vigtigt at komme i læ
, skifte det våde tøj, lægge vedkommende i
en sovepose og evt. selv hoppe i samme pose, for hurtigt at skabe
noget varme (en kold person varmer ikke en sovepose op). Her
skal man kunne skelne mellem lettere nedkølninger og svære
tilfælde , som kræver den langsomme opvarmning.
Den milde form for hypotermi er præget af rystelser, øget
åndedræt og ilt behov, forhøjet blodtryk og
mobilisering af stresshormoner. Bevægelserne er langsomme
og klodsede , balancen bliver dårligere, personen bliver
stille, tavs- men svarer på tiltale. Personen får
lyst til at sove, men personen er stadigt rationelt tænkende
og ikke hjælpeløs.
Ved den moderate hypotermi begynder rystelserne at aftage, og
vejen til den dybe og farlige hypotermi vil være
der, hvis personen fortsætter med at tabe varme til omgivelserne.
Bevægelserne vil blive stive, hjælpeløse og
personen bliver helt hjælpeløs. Personen kan foretage
sig underlige ting, som at tage vesten af eller undlade at samarbejde.
I vinterfjeldet tales om det underlige afklædningssyndrom
hvor de kuldeplagede skiløbere smider tøjet, føler
sig varme og er i livsfare.
tilbage til
begyndelsen af siden
Forebyggelse
Den bedste forebyggelse mod at blive kold, er at undgå
et komme i det kolde vand. Derfor skal en kajakroer altid kunne
læse forholdene og undgå at komme i de svære
situationer. Hvis uheldet skulle være ude skal en vinter/
tidligt forårs padler kende sin egen reaktion på
koldt vand. Den letteste måde at afprøve dette,
er ved at øve sig under kontrollerede forhold.
Hvordan reagerer jeg på det kolde vand, fungerer
min vending, redning ?
Går der panik i mig ved mødet med det kolde
gys?
Får jeg en dundrende hovedpine?
Hvordan genvinder jeg varmen?
Ved kortvarigt ophold i koldt vand kommer der meget forskellige
reaktioner. Fysisk kan det være svært at præstere
noget, og nogle ender hurtigt med at fralægge sig ansvar
og initiativ.
Hvis en person uforberedt kommer i koldt vand er der andre problemer
end nedkøling. Den pludselige ændring gør
at hjertefrekvens og åndedræt øges dramatisk.
Dette kan medføre uregelmæssig hjertefrekvens, hjertestop
og andre ubehagligheder. Selv dygtige roere kan få meget
store problemer med kombinationen høje bølger ,
koldt vand og pludseligt ændret åndedræt.
Jeg har engang afprøvet at hoppe i vandet i april måned
sammen med 10-12 andre personer. Vi svømmede ca. 50 m,
og skulle så gå i land ved Kalø Slotsruin.
Selv om trygheden var optimal , med 2-3 personer i vandet med
tykke neoprendragter, blev opstigningen til Slotsruinen en ret
svær opgave. Da alle var kommet op begyndte vi at sikre
varmen på forskellige måder. Nogle brugte soveposer,
det tog meget lang tid, og de lå og skælvede fordi
en kold krop i en sovepose ikke fungerer. En sovepose er god
til at isolere og holde på varmen , men soveposen skaber
ikke varme.
Andre prøvede at opvarme sig med en form for sauna i et
lille regnslag, også denne metode var tvivlsom , men dog
bedre end soveposen.
De der kunne få sig selv til at løbe i 10-15 minutter,
fik stille og roligt varmen i løbet af denne tid, og kunne
så hjælpe de andre.
For at beskytte sig mod koldt vand må man først
og fremmest klæde sig ordentligt. Man kan vælge at
sejle i våddragt, våddragts underdel ( long- John)
, men neopren er ofte for varm at padle i. En våddragt
er absolut kun aktuel ved sen efterår, vinter og forårs
padlinger. Man skal kende sin egen reaktion på at være
lang tid i en våddragt.
Skarver den ved skulderen ?
Hvordan har jeg det med sved , kondens og andre ubehagligheder
?
Strammer dragten og skaber f.eks. åndedrætsbesvær?
En våddragt fungerer som en isolering af kroppen. Mellem
krop og dragt kommer en tynd vandfilm som opvarmes af kroppen
. En våddragt kan forlænge opholdet i vandet, men
man bliver absolut kold og skal kunne komme tilbage i kajakken
og på land til omklædning ret hurtigt.
Et andet alternativ er tørdragten, som kan betyde at en
person kan ligge flere timer i koldt vand uden at miste bevidstheden
. Tørdragten er en lukket skal, man trækker udenpå
sit isolerende tøj. En tørdragt er ligesom en våddragt,
meget varm hvis man arbejder ( ror) , men en god mulighed i forbindelse
med øvelser i vandet. Hvis tørdragten kombineres
med vådsko og evt. handsker kan man let øve sig
i koldt vand, og få en fornemmelse af sine egne reaktioner
på åndedræt mv.
En tørdragt har dog den store ulempe, at et lille hul
kræver lappegrej . Dragten kan også betyde meget
stort besvær med at komme op i kajakken igen , da opdriften
er helt anderledes en under normale forhold.
I tursammenhæng er gummitøjet ikke at foretrække.
Et alternativ er uldtøj inderst mod kroppen , idet det
isolerer selv i våd tilstand. Padleovertræk over
hænderne, hue og en god isolering mod kajakkens bund og
evt. sider.
Hvis man havner i vandet skal man normalt ikke svømme,
idet svømning øger varmetabet. Hvis man er på
tur med en gruppe og venter på hjælp skal man ligge
stille , krumme sig sammen og derved miste mindst muligt varme
(kan forlænge overlevelsestiden op mod 50%).
Ifølge svenskeren Mikael Rose,n kan en normalperson (i
god fysisk træning) svømme op mod 12-1400 m i 10
graders varmt vand, inden personen er kølet så meget
at han mister bevidstheden. De 1200 m kan let blive til 4-500
m hvis vind , strøm mv. går imod svømningen.
tilbage til
begyndelsen af siden
Vind og kulde
Når man ror i den kolde del af året skal man også
være opmærksom på, at opfattelsen af lufts
temperaturen og den faktuelle temperatur kan være meget
forskellig.
Ved 10 graders varme(en majdag eller en sensommerdag) kan 10m/sek.
betyde at vi opfatter og føler temperaturen som tæt
ved frysepunktet. Dette skyldes at den megen vind hele tiden
afkøler huden .
I den kolde del af året, er det en nødvendighed
at medbringe ekstra tøj, ,ekstra handsker, og lidt varmt
i en termokande. Det hele kan ligge i en vandtæt søsæk
som så altid er med i bagagerummet på kajakken
Træthed angst.
Det at padle en havkajak er ikke fysisk hårdt. Jeg sammenligner
det ofte med at gå . Med lidt træning kan man gå
en hel dag, 7-8 timer uden at fysikken bremser. Stille og rolig
roning er ikke mere belastende end gåturen.
Det er vigtigt at have en fornemmelse af, hvad man kan hvis man
begiver sig af sted på længere kajak ture. Trætheden
kan være farlig hvis det blæser op, eller der opstår
forsinkelser af en eller anden grund.
Jeg har oplevet at ro på lidt længere kryds, hvor
medroere har overvurderet deres fysiske formåen når
modvind, bølger og strøm rykker i kajakken.
På strækket mellem Djursland og den lille ø
Hjelm har jeg 2 gange oplevet at et kryds som burde tage ca.
1 time har taget 2-3 timer p.gra. træthed og angst. I begge
situationer er nogle roere kommet i tvivl om deres egne kræfter,
på et kryds mod vind og strøm. Hver gang gruppen
skulle snakke, opmuntre hinanden, eller lige have et hvil drev
kajakkerne i hastig fart den gale vej. Dette vil være med
til at øge trætheden og sætte mere gang i
frygten en ond cirkel.
Man kan komme i situationer hvor enhver pause betyder at kajakken
driver længere væk end startudgangspunktet, her er
det nødvendigt at kunne arbejde vedvarende og sejt, at
kende kroppens reaktion på dette.
Det er ofte den trætte person som kæntrer, som bliver
kold eller bange.
Det værste der kan ske på en kajaktur er at man kæntrer
og havner i vandet. Den første angst nye kajakroere har,
er selvfølgeligt om det nu er muligt at komme ud af det
lille bitte mandehul, eller om man er dømt til at hænge
med hovedet nedad indtil man drukner.
Skrækken for at kæntre og komme ud skal der tages
stilling til hvert år, for efter et år er man personligt
altid i en ny situation. Alle både nybegyndere og erfarne
roere skal i vandet flere gange om året.
Kan jeg komme fri?
Hvordan vil jeg helst have skørtet til at sidde?
Hvordan fungerer min vending i venstre side ?- i højre
side ?- med forskellige greb? fremad ?- bagud ?
Hvordan reagerer jeg på det kolde vand ?
Alle disse spørgsmål vil være angstprovokerende
hvis de ikke fysisk bliver fejet af vejen via afprøvningen,
legen og øvedagene. Det er meget svært at reflektere
sig til en sikkerhed, som er bundet til kroppen og automatiseret
i kroppen. Det kan godt være at alt, for den erfarne kajakroer,
er på plads på 10 minutter til stor glæde for
resten af rosæsonen.
En angst kajakroer får aldrig lært at ro. Bevægelserne
er stive, kroppen er centreret omkring centrum af kajakken og
blikket når aldrig det kystlandskab som turen foregår
i. De fleste af øvelserne til nøgleprøven
er øvelser som dæmper/ stopper angstovervejelser
.
Ved den almindelige rotur kommer man sjældent i vandet,
når folk ikke er bange for at kæntre, så kæntrer
de meget sjældent.
Hvis man fornemmer angst fra turdeltagere , er det vigtigt at
bringe det på bane inden man går hver til sit. Spørg
til om din makker er/ var bange.
Hvad skete der da han baskede forvirret rundt i vandet ?
Er der noget I lige skal øve sammen ?
Hvordan havde han/ du det da hovedet kom ned i vandet?
Hvorfor kæntrer du altid med hånden på skørtets
strop?
Angsten forsvinder sjældent af sig selv, og de fleste kender
til den i en eller anden form.
Der er mange muligheder for at sejle trygge småture omkring
bådehuset sammen med venner og bekendte, uden at skænke
disse overvejelser mange tanker. Men begynder man at sejle nord
for Studstrup eller syd for havnen, at sejle på den kolde
årstid, eller sejle i mere åbent vand er det vigtigt
at kende til sine egne reaktioner.
|