Make your own free website on Tripod.com

At komme i og af en kajak.
Som overskriften siger det, følger her lidt om de to måske væsentligste situationer man kommer i berøring med, inden man overhovedet kan komme videre med kajaksejlads. Klart er det, at man slet og ret ikke kommer nogen vejne, før end man har øvet, lært og trænet det at komme i kajakken. Endvidere er det mindst ligeså vigtigt, at kunne komme ud af kajakken igen. Det være sig i kæntrings situationer (jf. andetsteds i kompendiet) altså rent sikkerhedsmæssigt eller efter endt sejlads.
Alene i de to situationer er der et væld af muligheder som kan være bestemt udfra mange forskellige faktorer eks. vind og bølger, skal det foregå fra stranden eller fra en bro osv. Ud over det kan det være afgørende hvem man er som person egne vaner, hvad synes jeg er nemmest og endelig kan klubben have en fælles indstilling hertil (specielt i forhold til hvordan man behandler materialet). For nemt at kunne overskue det hele, starter vi ved begyndelsen.
 
 At komme i kajakken.
Skal man starte fra standbredden af, er det for dit vedkommende og for sig ligegyldigt, om der ligger sten eller om der er fin sandstrand. Njord´s holdning er og det handler om at skåne kajakkerne mest muligt at der skal være vand under kajakken når man sætter sig i den.
1.      Start med at have et ben på hver side af kajakken, træk skørtet op over numsen og sæt dig lige bag ved mandehullet. Det kan være en fordel stadig at kunne nå bunde med fødderne, da det jo om et øjeblik handler om at kunne holde balancen. Et fif kan være at bruge pagajen som støtte. Forskyd pagajen så den ligger længst ud til højre (eller venstre) side, og sådan at bladet hviler i vandoverfladen. Sæt dig på pagajen, bagved mandehullet, herved får du faktisk en stor hjælp.
2.      Alt efter hvor stive ben du har, kan det være en fordel at placere dine hænder foran dig, altså tag fat i mandehullet foran dig. På den måde har du godt styr på kajakken og et bedre balancepunkt end hvis du har dine hænder bagved ryggen.
3.      Tag først det ene ben og derefter det andet op i mandehullet. (Her er du nødt til ganske kort først at slippe med det ene og derefter med den anden hånd.)
4.      Bliv ved med at have fat i begge sidder af mandehullet det eneste du nu mangler, er at strække benene og smutte ned i kajakken. På nuværende tidspunkt er det ret smart at du har husket, at tage skørtet op over numsen, det kan godt være lidt svært at få hevet op, hvis du sidder på det.
5.      Når du skal have skørtet på, så start bagfra, så har du hele tiden styr på det og kan til sidst hive ud i snippen / stroppen for at få det helt på. Og husk nu at snippen skal være fremme inden du roer afsted.
 

At komme ud af kajakken.
Selvsagt er det at kunne komme ud af kajakken en af de væsentligste situationer at have fuld kontrol over eller så godt som og det er selvfølgelig af sikkerhedsmæssige årsager. Ligesom alt andet ved kajaksejlads, er det også en af de øvelser man bør træne jævnligt. Efterfølgende kan man så efter egen interesse og evne, arbejde videre med andre former for redning / selvredning, eksempelvis stævn- og H-redning, reentry eller grønlændervending.
At kæntre og komme ud af kajakken er i og for sig en simpel situation at løse, det altafgørende er at man holder hovedet koldt. Der kan selvfølgelig være vejr- og vindforhold der gør en kæntrings situation mere udfordrende . Men forhåbentligt har man vurderet efter evne og er istand til at løse problemet. Det hele kan overstås på få sekunder, og man kan fra naturens side holde vejret længere end det er nødvendigt. Den største tilvænning kan være, at hovedet er under vand og man hænger på hovedet.
Når du vender rundt, så tag tid til art vende hele vejen rundt. Det gør det langt lettere for dig at komme ud af kajakken. Dertil spiller det det en rolle hvilken kajak du sidder i, kropsstørrelse o.s.v.. Har du tid, luft og overskud så gør det til en vane at banke på bunden (du hænger jo på hovedet) af kajakken når du er væltet. Det giver en god fornemmelse af, at du faktisk har god tid, samtidig med at du signalere til dine kammerater at du behøver hjælp. Afslutningsvis sætter du en hånd på hver side af mandehullet og skubber dig selv ud af kajakken. Du kan i visse situationer opleve at redningsvestens opdrift gør (i Njord har vi altid redningsvest på), at du  får en følelse af, at ligge under kajakken så forsøge at søge ud til den ene side, når du kommer ud af kajakken.
 

 

 

At komme i kajakken fra en bro, kant eller lignende.
Sæt dig ned på broen og placer dine fødder på sædet (så tæerne peger i retning af stævnen). Skal du i kajakken til din venstre side, så tag fat med din venstre hånd i venstre side af mandehullet. Brug din højre hånd til støtte på broen og sæt dig lige bag mandehullet. Når du har fundet balancen, så tag fat med højre i mandehullet forand. Så er der kun igen at strække benene og smutte ned i kajakken.
 

 

 

 

Hovedregel:

Tjek altid at snippen / stroppen er fremme på dit skørt det kan være din livline!!
Tjek også gerne hinanden hvis I er flere afsted. Det er typisk  noget de fleste mener bliver rutine, men pludselig en dag er det glemt.

 til øverst på siden