Make your own free website on Tripod.com

 En beretning om en tur
Indeks:
Om foreningen
Nyheder
Kalender
Kontakt Os
Vedtægter
bådehuset
Medlemsmøder
At komme i og af en kajak
Roteknikker
Sikkerhedsudstyr
Selvredning fra en kajak
Makkerredning
Menneskekroppen og naturen
Prøver

Ture (Østjylland)
En beretning om en tur

For nogle år siden havde jeg aftalt med en ven, at vi ville sejle en længere tur i November måned. Min kammerat boede på Sjælland, så vi havde afsat 4-5 dage til turen, som skulle starte ved sydspidsen af Djursland med retning mod Ålborg.
En af ulemperne ved at mødes i en bestemt uge, er at vejrudsigten kan være helt uberegnelig. I november kan der være smukke dage, kolde dage , stormende dage osv.
Vi mødtes om søndagen på min arbejdsplads på Mols, fandt de sidste ting frem  pakkede grej  telte mv., og kikkede på en lidt tvivlsom vejrudsigt.
Mandagen ville være ret pæn med ca. 10 m/sek. vind fra en sydvestlig retning. Det betød at man ville ligge lidt i læ af kysten. Prognosen for de resterende dage var usikker , men der var kulingvarsel i Kattegat.
Vi startede en smuk dag kl. ca. 10 fra Elsegårde strand lige overfor Hjelm. Vejret var tørt skyet og der blæste en frisk vind. Det viste sig at vinden var mere sydlig end vestlig , hvilket betød, at søerne kunne rejse sig helt fra Fyn. Det kan være ret ubehageligt at sejle med vinden ind skråt bagfra, idet kajakkerne let kommer til at skøjte rundt i dønningerne. Vi sejlede af sted og prøvede at få den læ vi kunne fra kysten.
I november har man kysten helt for sig selv, kun dykænder , måger og forsinkede flokke af trækfugle afbryder kystpanoramaet, som i efterårsdisen synes at være uendeligt.
Vi passerede Jernhatten, og kom til stenskærve transportøren , et mærkeligt goldt anlæg beregnet til at transportere sten og grus ud til de ventende stenbåde .
Vi sejlede i ca. 1m bølger, lange bløde dønninger som løftede de små kajakker fra top til top. Når man sejler langt i dønninger, opdager man at der indimellem kommer en lidt større bølge , som et brud på de regelmæssige løft.
Vi fortsatte turen til et sommerhusområde syd for Grenå. Her ville vi ind for at lave frokost . Lige før Grenå er der et lavvandet område som hedder revet, og når der kommer lavt vand så bryder bølgerne. Vi måtte forsigtigt liste igennem de brusende bølger til en lagune, hvor vi kunne trække kajakkerne op på den dejligste sandstrand.
Alle sommerhusene var ubeboede , så vi kunne godt tillade os at søge læ bag en bygning og finde stormkøkkener frem, skifte det mest fugtige tøj og hænge til tørre, og finde frokosten frem.
Når man kommer i land efter ca. 3 timer i det våde element, er det dejligt at blive helt tør i de inderste lag. Jeg havde flere tynde uldtrøjer til inderlaget og i løbet af frokostpausen , blev den klamme trøje tør igen , og kunne således indtage den tørre trøjes plads i pakposen bag i kajakken.
Efter frokost skulle vi passere Grenå Havn. Når man skal igennem en havn hvorfra der sejler store skibe er det godt at kende afgang og ankomst på den regelmæssige trafik. Vi havde vinden ind bagfra så vi skulle ikke for tæt ved moler og kajanlæg, idet bølgerne ville blive reflekteret mod stenanlæggene og skabe skumle toppede moddønninger som kan  minde om at sejle i vand der koger. Selv om der ikke sejler færger skal man kikke sig godt for ved passage af havnemundinger, specielt i november, hvor en kæntring virkeligt vil koste kræfter og energi.
Efter havnen sejlede vi mod Fornæs fyr. Ud for fyret kom der en forhindring som vi lige skulle kikke på inden vi sejlede videre . Her var der en høj brusende brænding , som faktisk virkede betænkelig. Vi kikkede os en vej igennem og sejlede med lave pagajer gennem de skummende bølger uden problemer , men med fugtige anorakker.
Da vi rundede Fornæs og sejlede ind i Gjerrild bugt kom vi helt i læ. Vi fik lidt eftermiddagskaffe inden vi skulle begynde at kikke på et passende overnatningssted.
Klokken var blevet mellem 16 og 17 og selv om almanakken fortalte, at det snart var lygtetændingstid, var lyset, det stille vand, og skumringen så smuk at vi bare sejlede videre. Vi kunne nu heller ikke lave lejr hvor vi ville , da der flere steder var snehvide kridtklinter helt ud i vandet. Vi stoppede sejladsen tæt på Gjerrild Nordstrand, et sted hvor klinten havde trukket sig ca. 20 m. væk fra havet og skabt en lille forstrand med mulige teltpladser.
Vi fik sat teltene op og lavet aftensmad. Efter aftensmaden gik vi en tur for at se på baglandet. Der var dog ikke meget at se for det var mørkt, og snart efter gik vi til ro.
Næste morgen kunne vi godt mærke at vinden havde drejet sig i nattens løb. Der blæste nu en kuling fra nordvest. Vi lå stadigvæk godt i læ , og efter morgenmaden pakkede vi kajakkerne og listede os frem til det punkt hvor vi fik vinden ind. Strækket fra Gjerrild til Randers Fjord er præget af en fladvandet kyst med områder med vade og strandenge i baglandet. Det flade vand betød at der stod en kraftig brænding fra op til 3 revler og hele panoramaet op langs kysten lignede et hvidt skumlandskab. Når vinden kommer fra nord på disse kanter, havde jeg fået oplyst at der kunne gå en særdeles stærk strøm langs kysten.
Vi kikkede på naturens kræfter, og lagde selvfølgelig kajakkerne op på land for at vente på bedre tider.
Snart begyndte vi at kikke os lidt omkring og  mødte  venlige mennesker, som inviterede os ind til kaffe. De undrede sig over de tossede mennesker, der sejlede rundt i november måned i små kajakker.
Hen på dagen besøgte vi nogle af de små byer i omegnen og fandt da også en købmand, som kunne supplere vores proviant.
Da vinden var lige stærk hen på eftermiddagen , besluttede vi os for at vende om og sejle tilbage med vinden i ryggen og læ fra fastlandet.
Den kraftige vind havde skabt nogle store dønninger, som nu bare gik den anden vej.
Da vi kom til Grenå bugten efter Fornæs fyr var vandet stille, og aftenen virkede smuk og klar.
Vi fandt en strand i nærheden af et sommerhusområde, hvor vi slog lejr for natten.
Da vi skulle finde nogle småting, gik vi til en vej for at finde en købmand eller en kiosk. Kiosken var lukket , men ejeren åbnede dog for os og bød søens folk på en øl, for at han kunne få stillet sin nysgerrighed om vores færden i det udstyr.
Da vi kom tilbage til stranden havde der været en ræv på besøg , som havde forsøgt at stjæle lidt proviant, vi traf den på åstedet for dens ugerning , og den smuttede væk med en pose efter sig, som den dog tabte af bare forskrækkelse.
Næste dag vågnede vi til konstant , silende regn. Vi pakkede kajakkerne, og besluttede at sejle hjem. Ned af kysten forbi stentransportøren , og regn, regn og regn. Da vi var i nærheden af vores udgangspunkt var regnen stadig massiv, så vi besluttede os for at ringe til min kone som havde lovet at hente os på Ålborg kanten , med en bil med plads til 2 kajakker. Det er dog ikke så let at finde en telefon på en øde strand, jeg måtte gå 3-4 km. for at finde et hus som var beboet.
Da jeg kom tilbage til makkeren havde han stillet et læ op, og fået kontakt med den lokale fisker som havde alverdens delikate fisk til salg.
Turen endte som ofte før med at være noget helt andet end planlagt. Ålborg og de eksakte mål blev vraget, da vind og vejr er langt stærkere end personlige ideer.
Det er fint at have planer, mål og ideer men det betyder ikke så meget når naturen vil noget andet.
til øverst på siden