Ro-teknikker

 
 Pagajen
Som grundregel skal pagajen have en længde, der svarer til at du med strakt arm(over hovedet) kan nå pagajens top med hånden, uden at anstrenge dig. Om pagajen skal være højredrejet, venstredrejet eller ret er en vanesag eller en smagssag så prøv dig frem. Fordelen ved en drejet pagaj er, at i modvind vil bladet der er fri af vandet skære vinden i stedet for at møde vinden med den flade side som en ret pagaj gør. Ulempen er at man hele tiden drejer det ene håndled for at få bladet rigtigt i vandet, og derved øger risikoen for at få seneskinnehinde betændelse i håndleddet.
Pagajfatning, tag fat på pagajen i en go skulderbredde(dvs. lidt mere end skulderbredde)
 Træk Skub Dreje
Når du roer, er det en kombination af træk, skubbe og dreje. Du sætter pagajen i vandet så langt fremme som muligt, og trækker med armen i den side hvor pagajen er sat i vandet. Samtidig skubber du med den modsatte arm, op og frem foran dig. For at undgå at gå kold alt for hurtigt og få lange arme, kan du ligeså godt benytte nogle af de større muskler du har, nemlig dine rygmuskler. Her kommer den sidste del ind i billedet, dreje. Når du trækker og skubber, drejer du samtidig  din overkrop til den side hvor du trækker. Dette resulterer i at du nu bruger dine rygmuskler til at ro med. I starten, under indlæringsprocessen,  må du gerne overdrive denne drejning. En god ide er at kigge til den side, som du drejer til.
 
 Lav kontra Høj pagajføring
Du vil ofte se kaproer ro med en høj pagajføring, dvs. med armene oppe i hoved højde hele tiden. Havkajak roer bruger ofte en lidt lavere pagajføring for at økonomisere lidt med kræfterne. Vi skal ofte ro en længere distance (en hel dag), og det er derfor mere økonomisk med en lavere pagajføring. Det ene er dog ikke mere rigtigt end det andet.
 Støttetag
Støttetag bruges hvis du er ved at miste balancen i kajakken og derved vælte. Det går i alt sin enkelhed ud på; at den side som du er ved at vælte til, der lægger du din pagaj fladt ud på vandet og undgår derved at ryge en tur i baljen. Husk det skal være med den flade side af pagajen, ellers skærer pagajen bare igennem vandet, og du bliver våd.
En klassisk begynder fejl er, at når man er ved at vælte så slipper man pagajen og stikker hånden ned i vandet (til den side man er ved at vælte) i håb om at det redder en, og man undgår at ryge i vandet. Nej det gør det ikke, men læg i stedet pagajen ud på vandet, og du forbliver tør.
 Sideforflytning
Du kan få brug for at flytte din kajak fra side til side uden at skulle have fremdrift, til det benyttes sideforflytning. Med pagajen i vandet skyder du pagajen, i en ret vinkel, ud fra kajakken. Bladet skal være vinklet således at den skærer igennem vandet(dvs. uden modstand). Når pagajen er tilpas langt ude, ikke længere end at du føler at du stadigvæk  har en god balance, vinkler du bladet så når du nu trækker pagajen til dig, er der vandmodstand og du vil opleve at kajakken flytter sig. Den lidt sværere udgave er at lave ottetaller, ved siden af mandehullet. Der skal man sørge for at trække på de rigtige tidspunkter Det er lidt svært at forklare, det nemmeste er nok at prøve sig frem og føle hvornår du skal trække. Det værste der kan ske er, at du ryger en tur i baljen !!
 
 Forskudt pagajfatning
Hvis din kajak konstant trækker til den ene side enten på grund af vind, bølger og strøm eller fordi kajakken er blevet lidt skæv i bunden(sker hvis du sidder i den på land eller ved kraftig varme solen). Så kan du lave forskudt pagajfatning og derved modvirke at kajakken trækker skævt: Tá fat på pagajen længere ude mod bladet, i den modsatte side, som kajakken trækker til. Koncentrerer dig så om at tage et ekstra bredt tag i den side som kajakken trækker til, samtidig med at du tager et tag tæt på kajakken i den anden side, og du vil opdage at kajakken begynder at rette op. På denne måde slipper du for, at sidde og paddle kano hele vejen
til øverst på siden