Make your own free website on Tripod.com
Info~Nyt – Januar
Kære Njordmedlem
Et år og en kajaksæson er gået.
Når jeg tænker tilbage på kajaksæsonen, er det bl.a. turen til Helgenæs, der dukker op: Hornfisken vi grillede over bålet på Mols Hoved, edderfuglene i Begtrup Vig, lejrhyggen på Helgenæs og vinden, der nægtede os at ro tilbage over Århus Bugten, men i stedet blæste os ind i Skødshoved Jollehavn… På en anden tur på Limfjorden fik vi pludselig selskab af en flok sæler, som legende svømmede under kajakkerne og nysgerrigt undersøgte os med deres store øjne… og min sidste tur på en vindstille dag i december, hvor vi nød synet af trækkende edderfugle tæt forbi vores kajakker, mens vi døjede med at holde liv i fingrene, som var knaldhamrende kolde/frosne…


Med ønsket om et godt nytår og en god kajaksæson kommer hermed nyt om, hvad der i de kommende måneder rører sig i Njord.

Kontingent
Du vil snart modtage et girokort til betaling af kontingent. For at bevare dit medlemskab af Njord er det vigtigt, at du overholder seneste betalingsdato, som er d. 11. februar. Ved manglende rettidig betaling slettes du som medlem. Evt. nøgle bedes afleveret til Jakob Thomsen, som returnerer depositum.

Årsdagen
Afholdes i klubhuset søndag d. 17. marts kl. 15
Mød op og kom med dine ideer, synspunkter og visioner.
Her er der også mulighed for at stille op til bestyrelsen, eller hvad med at gå med i et udvalg?

Broisætning
Vi bygger bro og vedligeholder kajakker lørdag d. 6. april kl. 10
Der vil blive sørget for en bid brød til brobisser og andet godtfolk.

Vinterroning og sæsonstart
Hvis du ikke har lyst til at vente til sæsonstart (6.april, når broen er færdig), kan du kontakte Jakob Thomsen (86152823) for at høre, hvad der kræves for at blive godkendt til vinterroning.




Instruktørføl
Vi kunne godt bruge et par instruktører mere. Hvis du har lyst til at gøre et stykke frivilligt arbejde som kajakinstruktør, kan du kontakte Søren Rain (86163007), som er tovholder for instruktørene, for at høre, hvad der kræves for at blive instruktørføl. Som instruktørføl skal du følge forskellige instruktører og helst kunne deltage på de fleste klubaftner og ture i den kommende sæson.

Idrætssamvirket
Njord er blevet medlem af Idrætssamvirket. Det giver mulighed for at søge tilskud til relevante kajak- og friluftskurser. For nærmere information kontakt Jakob Thomsen eller Mads Fruelund (86124019).

Søkort
Hvis du planlægger tur til fremmede områder og mangler et søkort, kan du låne ”Det levende søkort” (cd-rom) hos Mads Fruelund.

Vinteraktiviteter
Lørdag d. 26. januar kl. 14 – 17 låner vi svømmehallen på Jydsk Pædagog-Seminarium, Skejbyvej 29. Kom og lav din første grønlændervending eller lær en ny….
Det primære mål er, at vi kan få en sjov og hyggelig dag i det 28&Mac251; varme vand. Vores legetøj er 2 Skerrey havkajakker og seminariets 4 nye polokajakker.
Tilmelding senest onsdag d. 23. januar til Søren Rain (mail: s.rain@get2net.dk el. 86163007).

Torsdag d. 21. februar kl. 19 støber og maler vi fiskegrej (pirk og blink) i klubhuset.
Tilmelding senest mandag d. 18. februar til Søren Rain.

Mailinglisten
Hvis du endnu ikke er kommet på mailinglisten, så send din e-mailadresse til Göran: ccc19813a@post.cybercity.dk

Husk årsdagen søndag d. 17. marts kl. 15 i klubhuset

På Njords vegne
Søren Rain